SJÆLENS ESSENS
Lyt til din intuition
Mærk efter i maven
Følg dit hjerte
Bettina Marie Agmund
INDLEDNING
Øjnene er sjælens spejl, men som healer og clairvoyant behøver jeg ikke se ind i dine øjne for at spejle din sjæl. Jeg sanser dig gennem den universelle energi og bevidsthed som vi alle er en del af.
Hos Sjælens Essens bliver du set og mødt med kærlighed og omsorg.
Det er dig det handler om.
HEALING / HEALINGSMASSAGE
HEALING
At heale betyder at gøre hel. Healing er universets rene ubetingede kærlighed, – uanset hvad den kaldes og i hvilken form den praktiseres. Det er meget enkelt og reelt.
Jeg sætter healings processen i gang, men du vælger selv, hvor meget du ønsker at åbne og modtage energien. Det handler om at være tryg.
Energien vil søge mod ubalancer i kroppen for at genskabe din indre ro og styrke.
Sommetider kan et lille kærligt energi-skub gøre underværker, og være lige det du mangler for at komme videre.
HEALINGSMASSAGE
Grundessensen er at skabe tillid mellem krop og psyke gennem blid massage på kroppens chakraer, meridianer og akupressur punkter.
Som udgangspunkt vil du modtage massage på ryggen, underben, fødder, arme og hænder samt hals, nakke og ansigt.
Det kan ske at du under behandlingen modtager ekstra healing også med krystaller.
HVORDAN FOREGÅR DET
Jeg healer med mine hænder og krystaller men jeg kan også fjernheale hvor jeg blot sidder ved siden af dig eller jeg sidder alene, mens du fysik befinder dig et andet sted i verden. Da jeg er clairvoyant kan det forekomme, at jeg under healingen modtager beskeder (også fra afdøde), som jeg så videregiver til dig – hvis du ønsker det.
Alle kan modtage healing, -liggende, siddende eller stående, – energien skal nok finde frem.
Ved healingsmassage ligger du på briksen tildækket med et lagen og kun det område som masseres er afdækket.
En healing session tager ca. en time og en healingsmassage kan tage op til ca. 1,5 time og begge starter sædvanligvis med en kort samtale. For børn afstemmes sessionen i forhold til alder og situationen som helhed.
Efter en healing/healingsmassage er det vigtigt, at du drikker masser af vand da der sker en udrensnings i kroppen. Har du mulighed for at trække dig tilbage og få lidt ro resten af dagen/aftenen, vil det også være godt, men ikke en betingelse.
HVAD KAN HEALING OG HEALINGSMASSAGE HJÆLPE DIG MED
Finde roen i dig selv og få balance i kroppen:
Ren velvære ved en naturlig afbalancering af dine energicentre (chakraer) evt. afsluttet med et energiløft. Kom ovenpå. Ryst hverdagens travlhed af dig. Få fornyet energi og kom i balance med dig selv.
Stress og angst:
Er du stresset og/eller angst er det vigtigt, at du først og fremmest får healing/healingsmassage som skaber ro og tryghed i kroppen og sindet, før vi stille og roligt kan arbejde med årsagen hertil.
Traume:
Forløsning af traumer og sorg i dit eget tempo, i en omsorgsfuld og kærlig energi. Måske du har oplevet fysisk/psykisk svigt eller overgreb i din barndom og ungdom, så vil healingsmassage gøre underværker.
Smerte:
Lindring af smerte, og hvis du synes, kan vi arbejde med årsagen hertil.
Selvværd og eksamensangst:
Er du en af de mange teenagere eller voksne unge som sætter alt for store krav til sig selv eller som mistrives i skolen, på uddannelsen og blandt andre unge så kan vi bl.a. arbejde med at styrke dit selvværd og din indre balance, også ved eksamensangst.
Børn og problematikker:
Skilsmisse, uro i kroppen, ADHD, generthed, astma.
Børn har brug for stabilitet, trygge rammer og nærvær.
Nogle børn har svært ved, at mærke deres egen krop og kan bedst sidde stille hvis det er foran computeren/fjernsynet.
Giv dit barn en mulighed for at mærke sig selv, få balance i kroppen, en god jordforbindelse og et godt selvværd.
KONTAKT
Kontakt mig via messenger facebook eller på mobil 23801436
Du er meget velkommen – også med spørgsmål.
Jeg bor i Taastrup, tæt på bus og tog
Priser
Healing: 600 KR
HEALINGSMASSAGE: 750 Kr
mIN sELVUDVIKLING OG LÆRING
2024: Healings-stand på Din Helsemesse i Rødovre
2024: Få et tættere samarbejde med dine guider, ved Louise Sofia
(2 dage)
Lysaktivering, healing og kanalisering. Mestre, Engle og Stjerneenergier.
2023: Nordisk Englekongres 7. oktober 2023, En ny tid kalder
2023: Japansk Lifting ved Sisse Breckling /Pure Souls
(2 dage)
Gua Sha – ældgammelt skønhedsritual fra Kina.
Maske, akupressurpunkter, organzoner, udvidet lymfe-drænage og lifting teknikker.
2022: Samarbejde med Ærkeengle, Mestre og Stjerneenergier ved Line Rune Balling og Louise Sofia Rørbech /Engleskolen Danmark (2 dage)
Kanaliseret undervisning i lysarbejde på jorden nu og om den transformationsproces menneskeheden gennemgår netop nu.
Øvelser i at stille sig til rådighed som kanal for både healing, lysaktivering, kanalisering, portal- og cirkelarbejde.
2021 – 2022 – 2023: Healings-stand på Etos Helsemesse i Roskilde
2020: Healingsmassage uddannelse, ved Sisse Breckling /Pure Souls
(2,5 måned / 53,5 timer og 10 prøveelever)
Overbygning til Energi-Healer uddannelsen:
Healende energier; Chakrasystemet i ryg, hænder og fødder; Massageteknikker; Meridianer; Akupressurpunkter; Organernes placering i fødder, hænder og ansigt; Holisme; Psyke; Etik; Samtale opstart og afslutning.
2019: Lær at heale børn og unge med ærkeenglene ved Louise Sofia Rørbech /Engleskolen Danmark
(1 dag)
Kanaliseret healing. Sensitive børn og grænser.
2019: Lær at heale med ærkeengle ved Line Rune Balling og Louise Sofia Rørbech /Engleskolen Danmark (1 dag)
Afbalancerende chakrahealingsmetode med ærkeenglene.
2019: Personlighedsudvidende indre rejse, ved Grethe Tranberg /Livet er (6 aftener over 6 måneder)
At rejse med Kryon i energien, møde sig selv på et dybere og dybere plan og sluttelig forbinde den jordiske viden med universets visdom.
2018: Akasha arkivet, karma og tidligere liv, ved Line Rune Balling og Louise Sofia Rørbech /Engleskolen Danmark (1 dag)
Introduktion til karmisk healing med engle og mestre. Din sjæls primære potentialer fra tidligere liv. Modtage karmisk healing med ærkeengle og opstegne mestre.
2018: Clairvoyanceworkshop, ved Inge-Lise Jepsen (2 dage)
At mærke energien i et stykke Danmarkshistorie.
2017-2018: Energi-Healer uddannelse, ved Sisse Breckling /Pure Souls (8 måneder / 100 timer og minimum 25 prøveelever)
Filosofien bag Energi Healing; Mental og intuitiv healing; At arbejde som healer i praksis; Samtale og rådgivning; Guider og den åndelige verden; Tankens kraft; Krystaller; Farver; Moral, etik og sund fornuft.
Traditionel Kinesiske medicin (Qi, De tre Dan Tian, meridianer og akupressur), samt den Indiske sundhedslære Ayurveda (De syv chakraer og matrix).
Ansigts massage med akupressur.
Meditation; Mærke forskellige energier og anvende dem til forskellige formål; Mærke chakraerne; Healingsteknikker; Healing ved tankens kraft; Krystaller og deres forskellige energier; Intentioner i krystaller; Rensning af rum; Empati med klienten i fokus.
2017: Hypnoterapi ved Sisse Breckling /Pure Souls (3 sessioner)
2017-2018: Clairvoyanceuddannelse, ved Tine Ann Gaardsdahl (12 måneder / 207 timer samt minimum 40 prøveelever)
Den åndelig verdens opbygning; Chakrasystemet; Auraens opbygning; Guider og engle; Tankens kraft; Reinkarnation; Personlig udvikling; Kommunikation; Etik.
Meditation; Clairvoyance; Telefon- og mailclairvoyance; Afdødekontakt; Guidekontakt; Trancehealing; Platformsclairvoyance/-afdødekontakt; Husrensning; Psykometri; Læsning af spirituelle kort.
2016: Clairvoyanceworkshop, ved Sisse Breckling /Pure Souls (2 dage)
2016: Healingsworkshop, ved Sisse Breckling /Pure Souls (1 dag)
2016: Kanaliseringsaften, ved Grethe Tranberg.
Kanaliseringer fra ærkeengle og opstegne mestre
I 1995 og 1997 blev jeg mor til to skønne piger. At blive mor er en lære for livet. Man tager sit hjerte ud, og lader det gå sine egne vegne. Det er magisk.
1993-1999: Meditation og drømmegruppe, ved Inge Bruun Rasmussen
Chakrameditation; Drømmes relation til hverdagen, tegning og tolkning af drømme; Selvudvikling/personlige skyggesider; Visualiseringsrejser/meditative indre rejser; Kraftdyr; Moder Jord; Beltane og manifestation; Sol-/vinterhvervs meditation; Kollektiv bevidshed. Den første lyd “Ohm” og den kraftfulde virkning af hjertes lyd; Mindfulness i naturen og Silence retreats.
At være – vi er – ét.